At starte en surdej fra bunden er nemmere, end du tror. I dette indlæg guider vi dig gennem de simple trin til at skabe din egen surdej – fra at blande de første ingredienser til at pleje den, så den bliver stærk og bageklar.

1. Bland mel og vand

Bland 40 g mel og 40 g lunkent vand i et rent glas. Rør det godt sammen, så der ikke er klumper. Brug gerne fuldkornsmel, da det giver surdejen et godt startskud.

2. Lad den hvile

Surdejen skal hvile i 24 timer efter hver fodring, så den får tid til at udvikle de naturlige gærceller og bakterier, der er nødvendige for fermenteringen. Det giver surdejen tid til at blive stærk og få den karakteristiske smag

3. Fodring

Bland 40 g mel og 40 g lunkent vand i et rent glas. Rør det godt sammen, så der ikke er klumper. Brug gerne fuldkornsmel, da det giver surdejen et godt startskud.

4. Gentag processen

Gentag processen ved dagligt at fjerne halvdelen af surdejen og tilføje lige dele surdejsstarter, mel og vand. Undervejs vil du bemærke bobler og en syrlig duft, som tegn på, at fermenteringen er i gang.

Surdejen er klar, når den hæver til det dobbelte af sin oprindelige størrelse inden for 4-8 timer efter fodring. Du kan også teste, om den er klar, ved at se, om den flyder i vand.

5. Klar til brug

Surdejen er klar til brug, når den har en behagelig, let syrlig duft, og du kan se små bobler på overfladen. Det betyder, at gærcellerne og bakterierne arbejder, og den har nået den rette balance til bagning.

For at teste om din surdej er klar til brug, kan du tage en lille skefuld og forsigtigt placere den i et glas vand. Hvis den flyder, er den klar til bagning; hvis den synker, har den brug for mere tid eller fodring.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *